Den oversete krise. Kronik om tid og penge i Information

Hvis tid er penge, hvad sker der så med tiden, når pengeøkonomien er i krise? Og kan man vækste tid? Det har jeg skrevet en kronik om, som blev bragt i Information 20.12.2014.

Den kan læses i sin fulde længde på Informations hjemmeside. Her et uddrag:

… I dag betragter vi tiden som et abstrakt fænomen uden indhold eller kvalitative egenskaber. Tiden er en verdenstid, hvor alt sker i samme tid. Jeg er f.eks. pinligt bevidst om, at mens jeg sidder og skriver dette, fortsætter verden omkring mig i samme rasende tempo. Og kineserne holder ikke op med at arbejde på at overtage verdensmarkedet, fordi jeg tager mig en kaffepause. Tiden er knyttet til uret og kan, ligesom penge, måles og vejes og planlægges med.

Det virker måske ganske naturligt, men det er kun de sidste godt 200 år, vi har opfattet tiden på den måde. Tidligere (og til stadighed i visse natursamfund) kunne man ikke forestille sig tid som noget, der eksisterede i sig selv, endsige gik samtidig andre steder.

Den abstrakte tidsopfattelse med dens målbarhed, præcision og mulighed for planlægning, er således både et produkt af denne øgede kompleksitet og hastighed, og samtidig også det, der muliggør den. Og når tiden er blevet adskilt fra rummet og handlingen og dermed tømt for konkret indhold, bliver den et mulighedsrum for andre ting. Det er her, pengene kommer ind i billedet.

Men vi har det med at glemme, at kapitalisme og vækst kun er ismer eller mulige forklaringsmodeller og ikke naturlove – og uanset om man nu er tilhænger af væksttanken eller ej, er jeg nødt til at slå ét fast: Vi kan ikke vækste tid …”