Ny workshop om tid, kreativitet og langsomhed

Først og fremmest: jeg har arrangeret en workshoprække om tid og kreativitet og langsomhed. Som jeg virkelig glæder mig til at dele. Jeg er stadig lidt omtumlet af processen og hvordan det landede der. Hvis du vil direkte til workshop-siden, tryk her 🙂

Men jeg har et problem. Jeg vil gerne sige virkelig meget. Og jeg vil gerne sige det kort. Og fyndigt. Det kommer nok ikke til at ske.

Inspirationsseminar om tid?

Det handler om tid, og det handler om kreativitet og proces. Men det trækker tråde ind i så mange andre ting, at jeg ikke ved hvor jeg skal begynde og slutte. Det er noget, jeg synes er vigtigt, og på den måde handler det også lidt om, at jeg vist må indrømme, at jeg har en mission, på trods af, at jeg generelt synes missionering er et problem.

Det handler om et koncept, jeg har været ved at udvikle. Et koncept, hvor jeg trækker på både min kunstneriske praksis og min akademiske baggrund i en undersøgelse af, hvad vores moderne tidsopfattelse betyder for vores arbejdskultur (herunder arbejdsglæde, stress etc.). Et koncept, som jeg troede var en form for foredrag eller inspirationsseminar om tid og arbejdsglæde, men som jeg af en eller anden grund ikke rigtig kunne få fat. Indtil en klog veninde forleden gjorde mig opmærksom på, at det vist ikke bare var et foredrag, men en bog, jeg var ved at skrive.

Nå. En bog så?

FUCKNEJ, altså. Ikke flere bøger, tænkte jeg. Det her skulle jo ligesom være noget lidt lettere, noget som måske endda med tiden kunne give mig lidt tid til endelig igen at komme til at arbejde på den ungdomsroman, jeg har skrevet halvt … 

Men da hun først havde sagt det, var det som nogle ting faldt på plads inden i mig. Jeg blev næsten helt rørt. Det var sådan en lettelse, at jeg indså, hun havde ret. Hver gang jeg havde forsøgt at koge det ned til noget, der mindede om en times foredrag, slog jeg knuder på mig selv, fordi det simpelt hen ikke kunne rumme al den information, jeg forsøgte at fylde ind i det. Og det her med tiden er så vigtigt, synes jeg, at jeg ikke kan forsvare at gøre det halvt.

Den langsomme metode, min ven

At indse, at det var en hel bog, og at den ikke kom til at blive færdig lige foreløbig gav mig en sær form for ro. Her blev den “langsomme metode” som jeg efterhånden helt har overgivet mig til i min forfatter-praksis, men som jeg ikke har formået at overføre på andre sider af mit liv, min ven igen. For da jeg begyndte at se det som noget, der ikke skal være færdigt nu og her, men noget, der kommer til at strække sig langt, og som kræver meget mere tid, end jeg først havde sat af, fik jeg på besynderlig vis ro igen – og kreativeteten og nydelsen vendte tilbage.

Hvordan undgår man at brænde ud, når man brænder for noget?

Men der var jo også det rent praktiske. Jeg havde brugt så lang tid på at forberede det her koncept. Jeg kunne jo ikke bare udskyde det i det uendelige, men jeg kunne jo heller ikke så godt sælge et foredrag om en bog, jeg ikke havde lavet. Hvordan kan jeg undervise i noget, jeg ikke selv har styr på!? Altså, både teoretisk men sgu da også personligt. 

Selvom jeg på mange måder føler mit liv har fået en bedre kurs og større ro, så sejler jeg stadig rundt i de samme konflikter med tid og stress. Måske fordi jeg er så langsom. Måske fordi jeg har været stresset så mange gange, at der efterhånden ikke skal ret meget til … 

Dele af helheden

Når jeg arbejder kreativt, har jeg opdaget, at det er givende, hvis jeg ikke tænker for meget på helheden, men har tillid til, at det hele nok skal falde på plads, mens jeg sysler med detaljerne. 

Den tanke prøvede jeg at overføre på mit koncept og i stedet forsøge at dele det op i kapitler, og tage en ting af gangen. Men til at begynde med fattede folk ikke min pointe, fordi de manglede helheden, den teoretiske baggrund for mine idéer, som var lidt svær at få flettet ind i elevatortalen. Jeg prøvede at stive min selvtillid af. Men da jeg så først begyndte at blive skarp på mit koncept og på at forklare, hvad jeg kunne tilbyde, var der meget stor fare for at gå i en anden fælde, som jeg for alt i verden gerne vil undgå: bedrevidenhed. Jeg frygter det næsten mere end ikke at have noget relevant at tilbyde.

Følg den, der søger sandheden …

Men hvordan fanden kan man nogensinde gøre sig nogen forestillinger om at lære noget fra sig, uden at være bedrevidende?? (altså med mindre det er at køre bil el.lign.) Når et foredrag eller kursus handler om måden vi lever vores liv på, når det nærmer sig spørgsmålet om sandheden, bliver det meget hurtigt “Jeg havde det så og så svært. Kender du det? Og så blev jeg så og så klog, og nu kan jeg lære dig, der stadig ikke fatter det, hvordan man gør …”.

Kan man overhovedet dele en erfaring og en mening, uden at blive missionerende?

Jeg diskuterede det med min søde mand, som hev et citat frem fra gemmerne i hans utrolige hjerne. Vistnok Friedrich Schiller. Det var noget i retning af “Følg den, der søger sandheden, men flygt fra ham, der har fundet den!”.

Ok, tænkte jeg. Skru ned for missioneringen. Drop salgstaler som “LÆR hvordan langsomhed kan løse alle dine problemer.” For det mener jeg jo dybest set ikke. Til gengæld indså jeg også, at citatet måske netop rummede min redning: At jeg ikke behøver at have regnet det hele ud, have skrevet hele bogen og gennemforsket alt, før jeg deler mine tanker omkring det. At jeg godt kan bruge metoden med at fokusere på detaljerne, mens helheden falder på plads. At det måske netop er det, der kommer til at redde mig fra at missionsgerningen. For selvom jeg er ret sikker på, at langsomhed er vejen frem for mig, er det jo ikke sikkert den er det for andre. Men hvis det ikke er et spørgsmål om SANDHEDEN, behøver jeg heller ikke være så nervøs for, at jeg ikke ved alt.

Så en workshop-række er det blevet til

Så hvis der er nogen, der er nysgerrige på langsomhed, vil jeg hermed gerne invitere til en workshoprække, hvor jeg ikke lover dig, at du bliver hverken klogere eller bedre, end du allerede er. Jeg lover ikke at jeg kan lære dig noget som helst. 

Men jeg lover at dele ærligt og engageret ud af mine egne tanker og erfaringer omkring tid, kreativitet og langsomhed. Og måske give inspiration til at undersøge måden vi arbejder på. Undersøge den kreative proces og undersøge hvad langsomhed og bevidsthed om tidens strukturer kan gøre for dig. Jeg glæder mig til at dele det, og er mega spændt på, hvor det fører hen!

Læs om den her. Alt det praktiske, hvordan du tilmelder dig etc.